Visuel identitet og
webshop til By Laurine


KUNDE
ByLaurine

OPGAVE
Visuel identitet og webshop

PROJEKTSTART
2018

OM PROJEKTET

By Laurine er en nyopstartet webshop med mode til kvinder i alle aldre og størrelser. I en branche hvor moden ændrer sig konstant, og nyhedsværdien er Alfa og Omega, skulle webshoppen imødekomme brugerens behov og optimere konverteringsraten via troværdighed og lethed.

Design

Farveskemaet er valgt med udgangspunkt i det feminine, det enkle, det bløde og fine, men også med variation og kontraster. Dermed undgås at enkelte elementer bliver overeksponerede.

Modebranchen er foranderlig, og det er vigtigt altid at være med på de nyeste kollektioner hver eneste sæson. Derfor er dette fremhævet i hero-elementet, og i den første sektion over folden: Nyheder. Dette fungerer også som en direkte adgang til den egentlige shop, hvor brugeren derefter kan surfe rundt.

Hvis man hellere vil søge på bestemte brands, kommer denne funktion som den næste. Det er igen en direkte adgang til produktkategorierne. Hvert produkt leder også videre til andre produkter som minder om, eller som andre købte sammen med. Dette giver en let, flydende navigation mellem produkter, fastholder brugeren på siden, og er med til at øge konverteringsraten.

Da ungdommen i dag er meget præget af sociale medier, er der et dynamisk felt som importerer indhold fra Instagram med hashtagget #ByLaurine.

Nederst findes tilmelding til nyhedsbrevet, og footeren består af genveje og links til sociale medier. Dette er det samme på alle sider og undersider, så det altid er let at finde.