Unique furniture
for unique people

KUNDE
Møbelstrøm

OPGAVE
Visuel identitet, webshop, bildeko og tryksager

PROJEKTSTART
2018

OM PROJEKTET

Møbelstrøm er en nyopstartet webshop med unikke møbler til dem, der synes at Ikea ikke passer til deres stil. Der er vægt på det rå og rustikke udtryk, men efterhånden som sortimentet voksede, kunne det eksisterende Wordpress site ikke blive ved med at følge med.
Derfor har Møbelstrøm sat alle sejl ind for at følge med kurven og øge omsætningen med en ny visuel identitet, webshop og social mediestrategi med indhold.

 

Visuel identitet

Den visuelle identitet skal ligeledes afspejle den ungdommelige, men rustikke stil. Der er taget udgangspunkt i de beskrivende ord fra Møbelstrøm’s vision og mission: håndværk, custom made, råt men elegant og selvbestemmelse. Det er værdier som beskriver Møbelstrøm, og det er ord, som målgruppen skal kunne identificere sig med og læse i den visuelle identitet.

Dette kommer til udtryk i logoet og i supergrafikken, der begge har elementer af noget klassisk og stilrent, men også det grove og unikke.

 

Webshop

En webshop som Møbelstrøm.dk har en enorm mængde funktionaliteter. Siden det er en nyetableret shop, skal der være fokus på troværdighed og konverteringer. Det gøres bl.a. ved at gøre opmærksom på rabatter og på fordelene ved at handle hos Møbelstrøm.

Der skulle være en masse automatisering, da ejeren har arbejde ved siden af, og derfor ikke har tid til at gøre en hel masse manuelt. Det er f.eks. automatisk bogføring og håndtering af Pakkelabels, der styres af systemet. 

Desuden skulle shopppen selv minde kunden om at medkøbe stel og oliebehandling når de køber plankeborde på shoppen.

Custom Made funktionen skulle have en ”ring mig op”-formular, så man let kan komme i dialog om at bestille et Custom Made møbel.

Webshoppen får også integration fra både Viabill til afbetaling og Mailchimp til automatiske e-mail påmindelser hvis kunden f.eks. forlader en kurv før checkout. 

Det hele skal gå op i en højere enhed der understøtter pay-off’et ”Unique furniture for unique people” eller på dansk ”Unikke møbler til unikke mennesker”.