REBRAND IDENTITY
TIL MORSØ FORSYNING

 

Den nye identitet afspejler en masse kodeord, der først og fremmest starter med vand. Dernæst bobler, bølger, rensning, tanke, rørføring, ringe i vandet, netværk, forløb, start og slut - kort sagt - forsyning!

KUNDE
Morsø Forsyning

OPGAVE
Visuel identitet og webdesign

PROJEKTSTART
2016

OM PROJEKTET

Måske synes du at vand er en selvfølge. Måske tager du det for givet, at der kommer rent drikkevand ud af din vandhane. Her i Danmark er vi heldige at bo lige ovenpå verdens bedste drikkevand og Morsø Forsyning er dem der passer godt på det på Mors. Det er lige fra det rene vand, der kommer ud af vandhanen, det vand der skal give os varme og det vand, der skal ledes bort igen og renses, inden vi sender det ud i omløb i naturen igen.

Første opgave for Morsø Forsyning har været en designopgave med at skabe en ny visuel identitet for en organisation, der i forvejen er meget kendt i bybilledet og som alle er afhængige af. Den nye identitet skal sende netop de signaler, der kan videreføre alle de værdier, som Morsø Forsyning står for, så forbrugeren oplever en spændende fornyelse, bygget oven på de kendte traditioner. Og så må vi heller ikke glemme de mange ansatte i virksomheden, som også skal have ejerskab på den nye linje og tage den til sig, som deres egen.


Vand, vand og atter vand

Den nye identitet afspejler en masse kodeord, der først og fremmest starter med vand.

Dernæst bobler, bølger, rensning, tanke, rørføring, ringe i vandet, netværk, forløb, start og slut - kort sagt - forsyning!

 

GOD MODTAGELSE

Morsø Forsyning modtog vores design rigtigt positivt og det blev godkendt stort set omgående og er på nuværende tidspunkt (dvs. december 2016) ved at blive implementeret i hele virksomheden. Det gælder alt lige fra den daglige brug af brevpapir og visitkort, til bildeko, profiltøj, flag, plakater, og annoncer. 

Ydermere er en god og let forståelig designguide blevet fremstillet, således Morsø Forsyning selv kan arbejde videre med den nye visuelle identitet. Med designguiden har vi udviklet et hjælpeværktøj for, hvordan Morsø Forsyning anvender sin visuelle identitet og sikrer, at det visuelle udtryk er både overbevisende og konsistent. Designguiden forklarer bl.a. om respektafstand til logoet, farvepaletten, brug af skrifttyper og supergrafik, samt en kort forklaring vedrørende billedestil – ja, kort sagt hvordan virksomhedens visuelle identitet kan bruges i hverdagen.