No crap in our products

KUNDE
NoCrap Gourmet

OPGAVE
Visuel identitet og emballagedesign

PROJEKTSTART
2017

Der var engang...

Det hele startede på en forretningsrejse til England i 2015, hvor virksomhedens stifter Tommy Jensen smagte karamelpopcorn for første gang. Efter stor begejstring over de lækre produkter, begyndte han at søge efter lignende i Danmark, men fandt ingen, for danskere spiser kun popcorn med salt. 

Tommy Jensen besluttede sig for, at nu skulle danskerne også med på gourmet popcornbølgen som allerede havde ramt bl.a. England, Frankrig, Tyskland og Sverige – og dermed var idéen til NoCrap Gourmet sat i verden.

Med kombinationen af de pirrende smagsspil, samt den unikke lækre sprødhed og konsistens, kan NoCrap Gourmet tilbyde verdens bedste gourmet popcorn. Målsætningen er klar: No crap in our products.

 

Enkelt og eksklusivt design

Hos Kong Gulerod Reklamebureau har jeg været så heldige, at få lov til at designe både den visuelle identitet og emballagen. Det er der kommet et elegant og stiligt visuelt udtryk ud af, som på sigt nemt og smertefrit kan videreføres til andre gourmet produkter.

Emballagens gennemsigtige indpakning fremhæver produktindholdet. Imens skaber logoet en næsten supergrafisk baggrund i hvid, som nuancerer oplevelsen, og giver god kontrast til de runde sorte tekstbokse. Grafikken i låget tydeliggør produktvarianten.