Webshop til Teleboxen

Teleboxen blev etableret tilbage i 2006 med ét formål: At skabe en stærk, stabil og uafhængig leverandør af telefoni- og internetløsninger. Dén mission er lykkes. Teleboxen tilbyder hele spektret fra salg af enkeltstående smartphones og tilbehør til privatkunden til store, forkromede, skalerbare telefoniløsninger til erhvervslivet. Virksomheden er lagerførende i markedets mest gængse smartphones, tablets og tilbehør, og de har stærke udbydere i ryggen på telefoni og fiber tv.

KUNDE
Teleboxen

OPGAVE
Webshop

PROJEKTSTART
2018

OM PROJEKTET

Selvom Teleboxen i høj grad er lokalt forankret i Thy, har de hele Danmark som markedsområde, og kundeportføljen tæller i dag en lang række trofaste kunder fra alle dele af landet.

Det eksisterende teleboxen.dk er udviklet i Umbraco, som efter Kong Gulerod Reklamebureaus overbevisning, er milepæle foran andre CMS'er. Websitet er udviklet efter "best practice" og består dermed af kvalitetskode, som er med til at sikrer en langtidsholdbar løsning. Endvidere gør dette evt. videreudvikling lettere at håndtere, både for vores egne udviklere og andre Umbraco specialister.

Derfor var det også let at gå til, da Teleboxen kom tilbage med ønsket om at udvide med en webshop "ovenpå" deres eksisterende løsning. 

Designovervejelser

Teleboxen tilbyder services til både private og erhverv, og sidens indhold (og priser) ændres, baseret på hvad man vælger. Fælles for dem er dog let navigation og tydelig kontaktinfo i toppen af siden.

På begge undersider er der også en slider med simple budskaber, som har til formål at etablere troværdighed – de er forskellige for hhv. private og erhverv, da besøgende lægger vægt på forskellige ting, baseret på deres mål og baggrund. I sammenhæng med slideren findes også fordelene ved at handle med Teleboxen, igen for at etablere tillid og troværdighed.

Herefter er der quicklinks til de forskellige produktkategorier, så man let kan finde det, man leder efter. De er let overskuelige med store billeder i en ren stil.

På erhvervssiden er der en liste over samarbejdspartnere, mens der til private er et kort med rutevejledning til den fysiske butik i Thisted.